Blindgyder Vs Rundkørsler

 

1. Step by step

Jeg behøver ikke at ende med et antikvariat i Sydeuropa ,hvor kaffe sælges og meninger brydes, for at blive lykkelig. Men skilsmisse, opbrud og flytninger har drænet mit økonomiske råderum, så jeg i dag føler mine banker ejer mig. Jeg har derfor skruet en mental femårs plan sammen, som på trods af sine ligheder med Luksusfældens konklusioner, er min egen. Jeg skal blot formå at blive boende det samme sted, holde til fast arbejde og finde glæde i de små ting! Jeg skal eje færre ejendele, fylde livet med mere kvalitet og så skal intet overtænkes. Hvis jeg kunne undgå at forelske mig i andet end umulige projekter vil det ligeledes være til stor hjælp. Skulle mulighederne byde sig, vil jeg meget gerne til Iran og Sydkorea.

2. My House, My Rules

Jeg tror derefter det logiske slutmål for mig, bliver et liv som selvstændig. Dels fordi det vil passe til mit temperament, tanker om professionalisme og humør. Der har længe og hyppigt være forskellige ideer forbi tegnebrættet, computerskærmen og i samtalerne hen over bordet. Tilgangen har altid været båret af ønsket om frihed, mobilitet og kreativitet. Hvilket som oftest bliver webforretninger, konsulentliv eller produktioner af den flytbare slags.

De nuværende projekter indeholder alt fra at lave radio, producere discount fotobog, arbejde som alternativ guide, over til webforretning der sælger kunst og fotofliser. Strømlinet er det således ikke, men det passer mig fint, og jeg vil forsøge at sætte alle disse både i søen over de kommende år. Jeg er allerede i gang med at udvikle et lidt anderledes guidekort til Berlin, med en lokal personlighed. Layout, produktion og samarbejdsaftaler fylder for tiden min fritid og mailindbakke. Faktisk er det kun radioproduktion jeg ikke selv har kontrol over, eller helt ved hvor havner. For hvis æteren i forvejen er fyldt med selvglade tosser, er der sikkert ikke plads til flere. Men jeg kan umuligt være den eneste der savner børneradio? 

3. With a Little Help from My Friends

Jeg har været velsignet med velvillighed, venskaber og lokal høflighed når rejserne sendte mig rundt i verden. Uden disse mennesker ville baggårde, lokale perler og sære værtshuse være misset. Disse mennesker har budt mig indenfor, bespist mig og præsenteret mig for flere familiemedlemmer end jeg selv har. Nu hvor hverdagen stabiliseres og rejserne nedprioriteres, så kommer jeg til at savne denne sociale interaktion. Jeg vil derfor forsøge mig med sociale relationer af den lokale slags. Indtil videre er Sorø det bedste sted jeg har boet. Her er historie, natur, kunst og service til overflod. Her er der små skæve forretninger, prætentiøse cafeer og lave priser. Her er forbindelsen til fortiden mulig ved blot at kikke ud af vinduet. Det ligner ikke det Danmark jeg kender. Hvilket er en god ting. Det er langt væk fra det meste og alligevel tættere på end jeg har været før. Du er velkommen forbi til en omgang bøgetræer, bagels og moderne kunst. 

4. Tilfældighederne råder

De første par nætter i den romerske lejlighed blev lidt overskygget af det faktum det var en mordscene. Udover få rester af gult pulver var der dog intet markaberet ved stedet. Vi kendte selvfølgelig alle baggrunden, og som ikke italienere fandt jeg konceptet idiotisk. Et uskiftet bo uden arvtager tilfalder åbenbart bystyret, med mindre nogle retmæssigt kan gøre hævd på brugsretten. Vi der boede der, havde fået adgang idet den enes farbror var advokat for kommunen. Det var hans plan at forlænge sagsbehandlingen længe nok til flokken af unge kunstnere omkring mig kunne påstå de havde bygget et hjem, og således kunne søge ejerskab. Det tvivlsomme ved ideen, tilgangen og fremgangsmåden var mig evident, men jeg nød alligevel at tale med advokaten. Det skete til en klassisk familiemiddag hvor vin, mad og larm udgjorde rammerne. Desværre mestrede jeg få italiensk ord og han intet på engelsk, så det hele blev oversat frem og tilbage via hans kone. Det var dog takket være denne samtale at jeg siden har blandet historie, politik og jura studierne på universitetet. Det var her jeg lærte betydningen af kende fortiden, mestrer det politiske spil og leve med juraens kynisme.