Jeg genkender ikke rigtigt mit spejlbillede, men kan godt lide manden
der kikker tilbage. Dels fordi han ligner faderen fra min barndom, men
hovedsageligt fordi han er et menneske der er i balance. Selvfølgelig
har jeg aldrig haft de store mentale udsving, andet end ungdommelig
vrede der trak ud. Jeg taler i stedet om min succesfulde nulstilling af
mit liv. Rødderne er plantet i et lille samfund hvor ingen kendes, men
alle sikkert ved hvem jeg er. Jeg er omgivet af store bøgetræer, søer og
historiske bygninger. Lige midt mellem min gamle studieby Odense og
kulturcenteret København har jeg således fundet mig selv, et hjem og en
ro der var savnet. Selvfølgelig hjælper det på humøret at pendling ikke
længere er en del af hverdagen, at meningsløst arbejde ej heller stjæler
livskraften og rejser igen fylder i kalenderen. Den største forskel er
dog følelsen af frihed.
Fremtiden er således ikke låst fast af fejlslagne fortidige beslutninger
eller hæmmet af ufrugtbare bekymringer. Jeg har fundet en balance
mellem isolation og socialisering. Jeg lader igen kunst og kultur fylde
mit liv, men opsluges ikke længere. Jeg lader fortsat nysgerrighed
styrer mig på rejser, men har nu altid en returbillet. Jeg lever et
internationalt liv på en uendelig lokal måde. Hvilket føles langt mere
ægte end da hverdagen blev brugt i storbyer.
Mit liv har aldrig været styret af bekymringer, lavt selvværd eller
triste tanker. Det har i stedet været hæmmet af grådighed og
uigennemskuelige etiske regler. Her tænker jeg ikke på jagten efter
penge, mere en ubalanceret tilgang til alt andet. Reglerne har været min
egne, alle uskrevne og ingen synderlige fornuftige. Nogle sat i værk
grundet nødvendighed for struktur, andre fordi jeg er evig nysgerrig,
men langt de fleste skyldes dårlig samvittighed. Deres nødvendighed er
således udelukkende illusoriske. Det er i stedet langt lettere at leve
et liv hvor hjerter ikke knuses og forventninger ikke skuffes, end som
et menneske der konstante er på imaginære bodsgang.
Det tager altid en evighed at forstå sig selv, selvom man ironisk nok
har direkte adgang til alt. Mit fundament består af klare ideer om hvem,
hvad og hvorfor. Jeg er således forankret i nogle værdier, men ved
samtidig at forandring er det eneste konstante i mit liv. Der er blot en
stor forskel på at skifte spor grundet kedsomhed, nysgerrighed,
nødvendighed eller fordi man ved det fører til noget bedre.
.jpg)
