Like a drifter I was born to walk alone
Flokken der udstak kursen og fyldte mit hoved med drømme og hjertet med værdier, findes nu kun i fortiden, hvor de fortsat gør en forskel for mig og mine. Det er i dag, deres pointer jeg uddeler, deres genveje jeg fører venner hen til, og deres udstukne mål jeg selv stræber efter. Det er muligt vejen til tider føles ensom, men jeg føler mig aldrig rigtig alene, når jeg blot følger fodsporene, fra alle de der gik i forvejen. Sådan styres vi alle af noget der ikke findes, mennesker som ikke lever og strukturer ingen andre forstår. Jeg har længe grublet over logikken ved dette, samt det farlige ved systemet, for hvis du ikke lever livet på dine egne præmisser og jager din egne drømme, er du så egentlig i live?
Jeg tror vi har et ansvar for de mennesker vi føler et fællesskab med, mens de mennesker vi påtvinges hverken har krav på vores indsigter, værdier eller inderste tanker. Nogle samtaler mellem ligesindet vil selvfølgelig kun kunne ske asynkront over tid og sted, men det er alle de samtidige levende søgende sjæle der deler dit verdensbillede som fortjener tiden, energien og opmærksomheden. Kender du derfor mennesker der laver musik, spiller skuespil, forsøger at stable en forretning på benene, udgiver bøger eller andet der kræver hjerteblod, så støt dem med dine penge, din tilstedeværelse, dine ord og anbefalinger. Det er muligt vi til sammen ikke kan ændre verden, men vi kan sikre os fodsporene der efterlades, fører til en bedre verden end den vi selv fandt.