I was on fire for you - Where did you go?

Den store verden har ikke længere et fast greb om min nysgerrighed, just som de konstante forandringer ikke længere rummer andet end monotone gentagelser. Jeg lever i skyggerne, mødes med mange i drømmene og forventer magien finder vej uanset hvor jeg leder. For verden består af et uendeligt antal steder, der hver især rummer kimen til noget stort, men på ingen måde fremstår som jævnbyrdige veje til meningen med det hele. Hvilket sikkert var årsagen til det tog mig så længe at forstå rejsen og målet er det samme. Når først den erkendelse rammer behøver du ikke længere at jage rundt, for du er allerede fremme. 

Bosat i hvert vores land, forhold og virkelighed, knyttet sammen for evigt, fordi du engang spurgte om jeg ville være far til dit barn. Det er allerede en lille evighed siden du spurgte, og svaret har forfulgt os begge. Jeg husker kemien mellem os, ordene der forblev usagte, alt imens livet fyldte tiden omkring os. Du plantede en tanke, udstak kursen mod en alternativ virkelighed og lod derpå spørgsmålet hænge i min underbevidsthed. For jeg ønskede ikke at befolke verden, men var fristet af ideen og nysgerrig på produktet. Nu krydser vores digital spor igen hinanden, da du kort fremsender billede af din babysøn med flere underforståede pointer end jeg orker. Det vækker minder om fortiden, kvinderne jeg kendte, sporene jeg fulgte og livet jeg har levet på præmisser der var og fortsat er mine.

Jeg finder fortsat mine nyheder i bøgerne, min kultur i genbrugsbutikkerne, turistoplevelserne udenfor min dør og fanger solnedgangen så ofte jeg kan. Fylder min verden med brugbare ting, organisere mit hjem og øver mig på de simple glæder. Som kunsten at lave te der smager, kværne kaffebønnerne som jeg ønsker, holde liv i krydderurterne og smile ved tanken om dig. Vores veje er sammenflettet, selv hvis udgangspunktet og slutmålene er forskellige. Du minder mig om fortidig tvivl, usikkerhed og nysgerrighed. Husker igen spørgsmålet, og især hvorfor svaret var nej.