we're driving Cadillacs in our dreams

 

Opbruddet hænger i luften, hen over bordene, mellem ordene vi deler, og for hver en slurk vi tager er aftenen et skridt nærmere afslutningen. Noget ukendt venter os alle, og alligevel føles det hele overkommeligt, fordi vi deler dette øjeblik, lige der, med hinanden, som var det en ganske almindelig aften i en lang række. Det er allerede tyve år siden, og vi har ikke haft mulighed for at gentage oplevelsen siden da, alligevel er det denne hyggelige aften min sjæl rejser hen til, når den savner hjemme, dén stemning mine tanker dvæler ved, hver gang afsked står for døren i min hverdag. Alle voksne har haft én sådan stund, hvor de følte sig frie og uovervindelige, selv når vi vidste det var en illusion, føltes det for et øjeblik som om alt var muligt. Hvor du beruset af samværet, alkoholen, musikken omkring dig og latteren i dine lunger, for et øjeblik formåede at glemme morgendagens trængsler.

Hver eneste dag svigter du løfterne, du gav dig selv, som barn, som ung, eller bare fra aftenen før. Jeg prøver dog, for hver solrotation, at holde mig tro mod egne værdier, min kerne og den fremtid jeg ønsker. Hvilket utvivlsomt giver mig flere kanter end de fleste, gør mig mindre kompromissøgende end flertallet og derfor en anelse besværgelig at holde af. Der er en serie fravalg der stikker ud, men selvom julen hverken fejres eller kageordninger aldrig nydes, så passer jeg som sådan fortsat ind i billedet. Grænserne trækkes dog med vilje rundt omkring hvad jeg finder privat, nært og kært. Jeg deler sjældent helhedstanker, visioner eller analyser, med mindre jeg ønsker at hjælpe dig, at kende dig, eller dele verden med dig. Noget der bliver sjældnere med alderen, til dels fordi frænderne allerede er fundet, værdifællesskaberne derved skabt, selv om de sjældent kan deles i hverdagen.  

Summen af døde ting omkring mig udskiftes langsomt, for hver eneste udgivelse, album eller film rummer et minde som kun jeg husker. Nogle føles oplagte, andre kommer kun til mig gennem en tåge af fortid, enkelte er smertefulde, men som helhed er de en fysisk udvidelse af mit hjerte og hukommelse. Koncerter, barbesøg, teaterforestillinger og ferniseringer har farvet min verden som jeg håbede på. Som ung boede jeg så langt fra mulighederne, at det var svært at værdsætte stilheden, skønheden og naturen omkring mig. Siden druknede jeg længslen med mere fiktion, drama og elitære oplevelser end doktoren anbefaler. Har dog fundet en balance, og nyder i dag verden fra elfenbenstårnet. Uden hverken vemod eller vrede.