Marx er død - men jeg lever!

Hver eneste dag foretager vi aktive valg der former vores fremtid, og samtidig farver vores fortid, for pludselig opstår der mønstrer i vores fortælling, hvor der ellers før, kun var forvirring og bekymring. Med alderen gennemskuer du de løgne andre fortæller dig, samt hvorfor de finder dem nødvendige, men det er først med indsigt, at du forstår, at det samme gælder historierne du fortæller dig selv. Noget skyldes glemte ambitioner, misforstået drømme og kulturel reproduktion fra din barndom. Nogle gange bygger du blot videre på fragmenter fra fortællinger andre har givet dig. Versioner af dit selv og opfattelse af samme, skabes således i et evigt sammenrend af tilfældigheder, misforståelser og bevidste manipulationer.

Så hvis du kan formå at gennemskue dette, og samtidig bevare et slags overblik over hvem, hvad og hvorfor, så er du allerede fremme. Jeg tror ikke at livet rummer flere dybsindige indsigtsfulde åbenbaringer, end den, at du selv er en konstruktion. Skabt, formet, fremelsket og banket i form, via erfaringer, opvækst og alverdens tilfældigheder. Alt du elsker og hader er således bearbejdet størrelser, som er formet gennem denne konstruktion. Når først rammerne var på plads, har du siden forædlet antipati og specifikke præferencer. Det du tænker, har således skabt dig, mens det du tænkte var formet af alle andre. Hvilket kan virke skræmmende for nogle mennesker, men er ganske betryggende for mig. Det virker nærmest opløftende på mig, at de kommende generationer kan formes af os der allerede står knædybt i erfaringer og erkendelser. Vi kan således hjælpe nye konstruktioner til verden, og via vores hjælp vil disse mennesker finde nye indsigter. Hvilket på sigt kan forme vores fælles virkelighed til noget bedre. Det er i hvert fald teoretisk muligt, og det der gør, at jeg orker interaktion med menneskeheden på daglig basis. Samt måske grunden til så mange andre får børn, selvom jeg mistænker, at det mere skyldes en slags forvirret narcissisme eller længsel efter en mening med deres eget liv - som de så håber opstår ved reproduktion.

Vi ender dog alle som midlertidige minder hos andre mennesker, der sidenhen selv dør og derpå giver slip på mindet om os. Hvorpå vores liv og færden nu hverken findes i den materielle verden, og ej heller huskes af nogen. Du bør derfor ikke leve for andet end livet selv. Du er her, dit hjerte pumper og hvis du ikke er lykkelig, så er det på tide, at du kaster dig over forandringer. For alle ændrer sig over tid, og nu er det åbenbart din tur! Jeg fandt i en ung alder en måde at leve med verden på, uden at det gjorde ondt, sidenhen opdagede jeg at glæde var noget du selv skabte. Selvfølgelig kan det være svært hvis hverdagen er barsk, modgangen stor og pengene få, men selv hvis alt var perfekt, så gjorde det ingen forskel, hvis ikke også du havde styr på glæden i dit eget liv. Du har ansvaret for opfattelsen af din verden, og er den ikke et sted du gider bebo, ændre den, forbedre den og nyd nu dit selvskabte paradis. Det er i hvert fald således mit liv, verden og glæde er skabt.

Mennesker jeg har studeret med, kendt eller ligefrem holdt af, har ofte valgt spor i livet som fører mod evig materialisme, luksusferier og tøjmærker med vanvittige prisskilte. Nogle af dem har endda flotte huse, hyppige ferier og økonomisk sikkerhed længe før graven står for døren. Det eneste de skulle opgive var frihed, nuet og tiden med dem de elsker. Det hænder nogle med mange penge kaster dem efter noget jeg selv gad eje, have eller besidde. Som oftest er det dog ligegyldige dimser, armbåndsure der bliver til arvestykker, dyre biler, grim kunst og deslige. Nogle vælger dog at bytte værdierne til en hverdag uden forpligtelser og bekymringer, som da de var unge og intet ejede, men nu har de tiden bag sig og kan endelig føle sig trygge i livet.

Jeg er selvfølgelig en materialistisk socialist, med nihilistiske tendenser og masser af kynisme. Der dog er noget så sjældent som lykkelig, tilfreds med livet og vild med hverdagen. Solnedgang, friske krydderurter, nykværnet kaffebønner, sort te, blues fra højtalerne, Murakami i mine bøger, Ceylon te i kanden, espresso i koppen og muligheder for andet - så er min hverdag i form. Jeg krydser mine egne spor på daglig basis, har indfriet løfter jeg gav mig selv for længe siden og tipper på hatten til alle de der formede min sjæl, hjerte og tankegang. Nu er det mig der lever, mig der skaber, mig der nyder og mig der tænker. Jeg håber du gør det samme.