Hvem vil ikke elskes igen?

Der findes ingen genveje til et bedre liv, men der findes mange omveje der lokker dig med sådanne løfter. Det kan da også være svært at modstå rejsebureauernes flatterende billeder og ørehængende slogans. Men selvom det kan virke oplagt, så er rejse ikke det samme som at leve. Faktisk forsvinder dit liv mellem fingrene på dig mens hverdagen knuger dit hjerte, morgentrafikken kvæler humøret og supermarkedet holder på dig meget længere end de fem minutter. Det kan derfor virke som en nem løsning at udskifte alt det kedelige, grå og triste med solskin, farverige drinks og eksotiske madretter. Som en slags emotionel godbid, du kan indtage efter en lang og hård arbejdsperiode. Noget du har fortjent, som nu endelig bringer balance ind i regnskabet. Det er dig vel undt, men samtidig håber jeg inderligt, at du snart finder en anden vej til det gode liv. Det er trods alt lettere når hverdagen føles ubesværet, farverig og givende. Selvfølgelig vil dit arbejdsliv rumme elementer som kan suge livsglæden ud af selv den mest optimistiske person, men hvis dit hjem og verden er sammensat korrekt, så vil hver eneste dag være en fornøjelse. Den evige ferie rummer måske ikke lige så mange farverige drinks, lufthavne og gastronomiske højdepunkter som reklamebrochuren lokker dig med, men du vil værdsætte den uanset hvad. Det mentale frirum hvor friheden virkelig findes, er ikke kun noget religiøse mennesker kan opnå, det kan også blive dit, hvis du ønsker det. Det kræver kun, at du beslutter dig. Hvad elsker du, hvad savner du, hvad giver dig fred, hvad vil du gerne føle? Nogle spørgsmål har flere svar, mens andre kræver lange tænkepauser, og nogle gange ændrer svaret sig. Men svarene rummer både udgangspunktet og rammerne for friheden.

Det er implicit at en masse ting også skal fravælges, en masse traditioner opgives og uendelige mængder ligegyldigheder frasorteres. Det kan være svært, det vil tage tid og nogle gange virke uoverskueligt. Men for hvert lag du skræller væk, jo bedre vil dit liv føles. Det er heldigvis ikke universelt hvad kernen skal bestå af. Det er også vidt forskelligt hvad der føles som energidrænende, og hvad der omvendt føles som berigende. Det vigtigste er at du tager kontrollen, indretter din verden og liv på din egne præmisser. Det du ikke bruger, det der ikke hjælper dig, det der ikke giver mening, giv slip på det og lade det være. Lige fra relationer, over køkkenredskaber til minder fra dig egen fortid. Det er alt sammen blot bagage som tynger dig. Hvis klassiske konstruktioner knuser dig, så giv slip på dem, hvis du savner farver, mal dit hjem osv. Hver eneste uoverskuelige problemstilling har en løsning, der kan virke banal, men som oftest kræver masser af viljestyrke at gennemføre. Men så længe du forsøger, så er du allerede på vej, og behøver ikke længere at flygte fra dig selv via rejser, alkohol, overforbrug eller andre velkendte flugtveje.

Meget er vundet når du først indser liv leves hver eneste dag, og du hverken får din ungdom, barndom eller nuet tilbage. Natur kan give dig ro, musik kan bringe dig i balance, solnedgang lede dine tanker på rette vej, og samhørighed kan give det hele mening. Det afhænger selvfølgelig af din egne evner til at lytte, mærke efter, turde være alene med dig selv og samtidig rumme svarene på disse ting. Nogle mennesker kan kun være ærlige overfor sig selv når fulde, når hjertet gør ondt, når tragedien rammer og alle illusioner om fiktiv lykke er brudt. Men du kan opnå de samme indsigter ved lidt alene tid og eftertanke. Hvis du ikke har et bud, eller bare føler dig fortabt, så start med at gå en tur i skoven alene og kik da mod trætoppene. Disse mægtige organiske klodser sanser dig måske ikke, men de producerer ilt til og for dig. Fra bunden af dine lunger til toppen af trækronerne er der således en livsgivende forbindelse. Hvis det fortsat ikke giver dig perspektiv, kan du altid sætte dig ved kysten, mærke sandet mod fødderne, høre fuglene, glo på himlen og se farverne skifte mens solen går ned. Jorden er en stenklods der farer gennem rummet, indfanget i en vandboble, konstant cirklende om en stjerne, hvis solstråler du nu ser ramme din planet. Det burde give grobund for dybe tanker, eller i det mindste forundring over livet og meningen med samme. Du kan selvfølgelig også være så ramt af forbrugssamfundet, at du kun kan forbruge dig til sjælefred. Skriv dig da op til skovbade, vinterbadning, havgus, skovvandringer og yoga klasser. Gentag indtil du er fattig på penge og rig på indsigter. Hver eneste by har sådanne mennesker der gerne hjælper dig på vej, mod betaling, for elementær samhørighed og sjælero har nogle gange også noget med penge at gøre. 

Dette indlæg ramte dog min skærm fordi jeg gerne ville skrive noget om rejse. Følelsen af blive væk i tid og sted. Hvorledes varmen knuger dig, vugger dig, og dræner din krop for energi, mens alkohol og aftenmørke fører dig gennem endnu en europæisk højsommer. Hvorledes stenrester fra fortidige monumenter, nutidige gadekrejlere, gadebeværtninger og gennemsvedte polotrøjer for altid vil indkapsle min ungdom, Sydeuropa og flyrejser med hinanden. De endeløse minutter spildt foran gates i kedelige lufthavne, usammenhængende samtaler med taxa chauffører, bagage der aldrig kom frem, madretter der overraskede og trætheden der rammer alle muskler mens du bestiger endnu et bjerg i bagende solskin. Følelsen af skygge, koldt vand, genkendelige gadenavne og deslige, når du mest har brug for frelse fra dine fejltagelser som turist. Hvert eneste sted jeg har boet, levet og besøgt rummer sådanne øjeblikke og situationer. Nogle gange genkalder jeg kun følelsen, smagen, duften og varmen, andre gange trækkes der minder frem som var de virkelige øjeblikke. Jeg savner Rom, men gider ikke at rejse dertil. Jeg elsker Porto, men ved byen ikke længere findes som den huskes. Jeg rummer erindringer om steder som ingen kan besøge. Stået i folkemængde og følt mig hjemme, fortabt og fundet. Alle mennesker har sådanne oplevelser, minder og erindringer. Det er dog først når du indser, at de skabes alle steder, og ikke kun på rejser, du er fri til leve som du gerne vil. Du ved, meningsfuldt og søgende på en samme tid.

Tilgiv mig
Pas godt på dig selv
Jeg slipper dig nu
Min ven

- Signe Svendsen